Trumps præsidentskabs indflydelse på e-cigaretindustrien

1. Kernesynspunkter

1.1

Trumps politik svajer, og markedet for e-cigaret er turbulent.

Trumps politik på det amerikanske marked for e-cigaret har været svingende, hvilket har forårsaget dramatiske udsving på markedet. I starten havde Trump-administrationen til hensigt at underskrive et forbud mod smagssatte e-cigaretter, et skridt, der udløste stærk modstand fra branchen. Trump sagde dog senere, at han ville mødes med repræsentanter for e-cigaretindustrien for at diskutere løsninger, og hans holdning ændrede sig markant. Denne politiske usikkerhed gør det vanskeligt for e-cigaretvirksomheder at formulere langsigtede udviklingsstrategier, og markedet er også faldet i en ustabil tilstand. For eksempel faldt aktiekurserne for e-cigaretvirksomheder kraftigt i den periode, hvor Trump annoncerede den mulige implementering af forbuddet, og investorernes tillid blev hårdt ramt. Da Trumps holdning lettede, kom markedet sig til en vis grad.

1.2

Udfordringer og muligheder eksisterer side om side i branchens udvikling

Under indflydelse af Trumps politik står e-cigaretindustrien over for mange vanskeligheder. På den ene side øger politisk usikkerhed virksomhedernes driftsrisici, og virksomheder kan stå over for problemer som produktfjernelse og begrænsede salgskanaler. Derudover undersøger den amerikanske føderale handelskommission, om e-cigaretproducenter har brugt vildledende markedsføring mod mindreårige, hvilket også har medført et stort pres på industrien. På den anden side er der potentielle udviklingsmuligheder i branchen. Trump sagde, at han ville rydde op i forfalskede og ringere produkter, hvilket gav en mulighed for at regulere industriens udvikling. Samtidig med at folks opmærksomhed på sundhed fortsætter med at stige, har e-cigaretter som erstatning for traditionelle cigaretter stadig en vis markedsefterspørgsel. For eksempel viser data, at omkring 27,5 % af gymnasieelever og 10,5 % af folkeskoleelever rapporterede at have brugt e-cigaretter inden for de sidste 30 dage, hvilket viser, at e-cigaretter har en vis appel blandt unge. Hvis tilsynet med mindreårige kan styrkes, og markedsordenen kan reguleres, har e-cigaretindustrien stadig plads til udvikling.

2. Analyse af markedssituationen

2.1

Indvirkningen af ​​makroøkonomiske politikker på forbruget af e-cigaret

2.1.1

Trumps politiske udviklingsproces

Under Trumps administration har politikken på markedet for e-cigaretter gennemgået mange ændringer. I starten havde Trump-administrationen til hensigt at underskrive et forbud mod smagssatte e-cigaretter, som ville forbyde salg af "alle e-cigaretter uden tobakssmag, inklusive e-cigaretprodukter med mintsmag og mentol." Siden da har Trump foreslået at hæve minimumsalderen for forbrugere, der køber e-cigaretter, fra 18 til 21 år. Samtidig sagde Trump også, at han ville rydde op i forfalskede og sjuskede produkter, sikre, at e-cigaretter er sikre for alle, og holde børn væk fra e-cigaretter. Trumps holdning til e-cigaretter har ændret sig fra resolut at forbyde smagssatte e-cigaretter til at overveje at hæve købsalderen og lægge vægt på at rense for forfalskede og sjuskede produkter. Den løbende justering af hans politikker afspejler regeringens komplekse overvejelser på markedet for e-cigaretter.

2.1.2

Politisk vejledning om forbrugeradfærd

Trumps politiske ændringer har haft en betydelig indflydelse på forbrugernes købelyst og brugsvaner. Da Trump foreslog et forbud mod smagssatte e-cigaretter, faldt forbrugernes villighed til at købe smagssatte e-cigaretter betydeligt. For eksempel viser data, at salget af smagssatte e-cigaretter faldt betydeligt under rygterne om forbuddet. Samtidig har politiske ændringer også fået forbrugerne til at være mere opmærksomme på sikkerheden ved e-cigaretter. Nogle forbrugere er begyndt at købe e-cigaretter med tobakssmag, da de mener, at de er relativt sikrere. Derudover har politikken med at hæve købsalderen forhindret nogle unge forbrugere i at købe e-cigaretter og dermed ændret deres forbrugsvalg. Forbrugernes brugsvaner med e-cigaretter har også ændret sig, og de er mere opmærksomme på at købe produkter fra formelle kanaler for at undgå at købe forfalskede og sjuskede produkter.

2.2

Panoramisk afkodning af industrien

2.2.1

Branchestatus Fuld dimensionsscanning

Under Trumps administration præsenterer det amerikanske marked for e-cigaret en kompleks situation. Ifølge statistikker var det globale marked for e-cigaret i 2018 omkring 23 milliarder amerikanske dollars, hvoraf det nordamerikanske marked for e-cigaret var omkring 6 milliarder amerikanske dollars. Som verdens største forbrugermarked for e-cigaret har USA en betydelig markedsandel. Under indflydelse af Trumps politikker er væksttendensen på det amerikanske marked for e-cigaret dog blevet undertrykt i et vist omfang. For eksempel aftog væksten i markedsstørrelsen under rygterne om forbud.

2.2.2

Flerdimensionelt perspektiv på konkurrencelandskabet

Forskellige e-cigaretmærker har justeret deres konkurrencestrategier under indflydelse af Trumps politik. Nogle mærker, såsom Juul, tog initiativ til at fjerne smagsstoffer fra hylderne, da de stod over for politisk pres for at vise deres samarbejde med regeringens politikker. Samtidig understregede Juul også, at smagsstoffer er nyttige for voksne rygere, og forsøgte at finde markedsmuligheder inden for det omfang, politikken tillader. Andre mærker styrker også produktkvalitetskontrollen, lancerer produkter med lavt nikotinindhold og udvider aktivt salgskanalerne.

2.3

Præcis diagnose af markedstendenser

2.3.1

Dynamisk sporing af teknologisk grænse

Under Trumps politik er udviklingsretningen for innovation inden for elektronisk cigaretteknologi også blevet påvirket i et vist omfang. På den ene side er virksomheder mere opmærksomme på produktsikkerhed og kvalitetskontrol og øger investeringerne i forskning og udvikling af elektronisk cigaretteknologi. For eksempel er nogle virksomheder mere opmærksomme på kontrol af ingredienserne i e-væske under forsknings- og udviklingsprocessen og undgår brugen af ​​stoffer, der kan være skadelige for menneskekroppen. Samtidig arbejder virksomheder også hårdt på at forbedre smagen og brugeroplevelsen af ​​elektroniske cigaretter for at imødekomme forbrugernes behov. På den anden side bevæger teknologisk innovation sig også i en mere intelligent retning, såsom lancering af elektroniske cigaretprodukter med intelligente kontrolfunktioner, som kan tilpasses brugerens brugsvaner.

2.3.2

Indsigt i udviklingen af ​​forbrugernes efterspørgsel

Forbrugernes krav til elektroniske cigarets smagsvarianter, sikkerhed osv. ændrer sig også konstant. Med hensyn til smag kan forbrugernes efterspørgsel efter elektroniske cigaretter med tobakssmag stige på grund af politiske restriktioner for elektroniske cigaretter med smag. Samtidig har forbrugerne højere krav til sikkerheden ved elektroniske cigaretter og er mere opmærksomme på produkternes kvalitet og ingredienser. For eksempel vil forbrugerne vælge at købe produkter fra almindelige kanaler for at sikre produkternes sikkerhed. Derudover stiger forbrugernes krav til bekvemmelighed og personalisering af elektroniske cigaretter også, og de håber at kunne købe produkter, der bedre opfylder deres behov.

3. Analyse af politikkonsekvenser

3.1

Indvirkning på e-cigaretproducenter

Trump-administrationens politiske ændringer vedrørende e-cigaretter har haft en mangesidet indvirkning på producenterne. Med hensyn til produktion har forbuddet mod smagsgivne e-cigaretter forårsaget et kraftigt fald i produktionen for virksomheder, der primært producerer smagsgivne e-cigaretter. For eksempel havde nogle små e-cigaretproducenter oprindeligt en høj produktion af smagsgivne e-cigaretter. Efter at forbuddet blev implementeret, faldt deres produktion kraftigt, og de stod endda over for en overlevelseskrise. Ifølge statistikker faldt produktionen for nogle virksomheder med 30 % til 50 % inden for få måneder efter forbuddets implementering. Med hensyn til omkostninger har politikken med at hæve købsalderen reduceret markedsefterspørgslen. For at overleve er virksomhederne nødt til at øge marketinginvesteringerne for at åbne op for nye forbrugergrupper og dermed øge deres driftsomkostninger. Samtidig er virksomhederne nødt til at investere flere midler i teknologisk forskning og udvikling samt kvalitetstestning for at opfylde de politiske krav til produktsikkerhed, hvilket yderligere øger omkostningerne. Med hensyn til markedsandel er store virksomheder relativt lettere at tilpasse sig politiske justeringer med deres brandindflydelse og økonomiske styrke, og deres markedsandel kan blive yderligere koncentreret. For eksempel har store mærker som Juul efter ændringerne i politikken stabiliseret deres markedsandel i et vist omfang ved aktivt at fjerne smagsstoffer fra hylderne og styrke kvalitetskontrollen. Nogle små virksomheder, der ikke har været i stand til at modstå politikkens virkning, har gradvist mistet markedsandele til store virksomheder.

3.2

Justering af salgskanaler

Politikændringerne har ændret salgskanalernes layout og markedsføringsstrategi for e-cigaretter betydeligt. Med hensyn til salgskanalernes layout er virksomhederne med implementeringen af ​​forbuddet mod onlinesalg i højere grad nødt til at stole på fysiske offlinebutikker til salg. På grund af politikken om at hæve købsalderen står fysiske offlinebutikker dog også over for strengere overvågning og er nødt til at styrke verifikationen af ​​forbrugernes alder, hvilket øger vanskeligheden og omkostningerne ved salg. Samtidig er nogle store detailhandlere som Walmart stoppet med at sælge e-cigaretter under politisk pres, hvilket yderligere komprimerer salgskanalerne. Med hensyn til markedsføringsstrategi er virksomhederne nødt til at justere deres strategier og være mere opmærksomme på brandopbygning og omtale af produktkvalitet for at tiltrække forbrugere. For eksempel begyndte nogle virksomheder at understrege sikkerheden og kvaliteten af ​​e-cigaretter med tobakssmag og udføre præcisionsmarkedsføring til voksne forbrugere. Samtidig udvider virksomhederne også aktivt nye salgskanaler, såsom samarbejde med kiosker, tankstationer osv. for at øge produktdækningen. For at håndtere politiske ændringer har virksomhederne desuden styrket kommunikationen og samarbejdet med offentlige myndigheder, aktivt deltaget i den politiske beslutningsproces og stræbt efter et mere gunstigt politisk miljø.

3.3

Fremme eller undertrykkelse af innovation i branchen

Trump-administrationens politikker har både fremmet og hæmmet den teknologiske innovation og produktudvikling i e-cigaretindustrien. På den ene side har politikkens krav til produktsikkerhed fået virksomheder til at øge deres investeringer i teknologisk innovation og fremme teknologiske fremskridt i branchen. For eksempel har virksomheder for at opfylde politikkens kontrolkrav for e-væskeingredienser øget deres investeringer i e-væskeforskning og -udvikling for at udvikle sikrere og sundere e-væskeprodukter. Samtidig udforsker virksomhederne konstant nye teknologier og processer for at forbedre kvaliteten og smagen af ​​deres produkter. På den anden side har politisk usikkerhed og streng overvågning også medført visse hindringer for virksomhedsinnovation. Når virksomheder udfører teknologisk innovation og produktudvikling, skal de overveje politiske restriktioner og risici, hvilket kan føre til utilstrækkelig motivation for virksomhedsinnovation. For eksempel er nogle virksomheder bange for at investere mange penge i forskning og udvikling, fordi de er bekymrede over virkningen af ​​politiske ændringer på nye produkter. Derudover har politikkens restriktioner på smagssatte e-cigaretter også begrænset virksomheders produktinnovation og gjort det vanskeligt at imødekomme forbrugernes forskellige behov.

Baseret på virkningen af ​​Trumps tidligere e-cigaretpolitik forudsiges det, at den fremtidige udviklingstendens på det globale e-cigaretmarked vil udvise flere karakteristika:

For det første vil markedstilsynet blive strengere. USA's strenge reguleringspolitik på e-cigaretmarkedet kan få andre lande til at følge trop, og landene vil styrke tilsynet med e-cigaretmarkedet og regulere markedsordenen.

For det andet vil teknologisk innovation være nøglen. Under strenge reguleringspolitikker vil virksomheder øge investeringerne i teknologisk innovation og forbedre produkternes sikkerhed og kvalitet for at imødekomme markedets efterspørgsel. Derudover vil konkurrencen på markedet blive mere intens. Med styrkelsen af ​​markedsovervågningen og fremme af teknologisk innovation vil konkurrencen på markedet for e-cigaret blive mere intens.

Store virksomheder vil have en fordel i markedskonkurrencen med deres brandindflydelse og økonomiske styrke, og markedsandele vil blive yderligere koncentreret. Små virksomheder er nødt til at fortsætte med at innovere og forbedre produktkvalitet og serviceniveau for at få fodfæste på markedet.

Endelig vil det internationale marked blive bredere. Med den stigende globale opmærksomhed på e-cigaretmarkedet vil det internationale marked blive en vigtig udviklingsretning for e-cigaretvirksomheder. Virksomhederne vil styrke den internationale markedsekspansion, reducere afhængigheden af ​​et enkelt marked og forbedre risikomodstanden.

I betragtning af faktorer som politisk kontinuitet er der stadig usikkerhed om det amerikanske e-cigaretmarkeds præstationer i fremtiden. Hvis Trumps politik fortsætter med at opretholde en streng reguleringspolitik, og restriktionerne for smagssatte e-cigaretter ikke lempes, kan markedets størrelse fortsat blive komprimeret. Virksomheder vil stå over for større omkostningspres og markedskonkurrencepres, og profitmarginerne kan yderligere skrumpe.